Pårørende
At stå ved siden af i en svær tid
At være pårørende til en alvorligt syg kan være overvældende og sorgfuldt.
Som voksen og evt. partner kan man føle sig magtesløs, alene og bange for fremtiden og for at blive ladt alene tilbage. Hvis der er børn til den syge, betyder det et yderligere ansvar ift. deres trivsel og sorgforløb. Sorgen kan starte længe før et farvel og samtidig skal hverdagen fungere. Tilstanden kaldes ventesorg eller livssorg, fordi man starter sin sorgproces inden det endelige farvel, mens livet endnu leves af den syge.
Som barn til en alvorligt syg forælder kan man nemt opleve utryghed, bekymring og til tider en følelse af at blive glemt, fordi sygdommen og den syge fylder det meste.
Når man selv er i sorg over viden om, at miste sin partner, kan det være svært at rumme sine børns følelser. Men børn mærker mere, end vi tror, og de har brug for ærlighed, tryghed og plads til deres egen sorg – på deres måde. Det kan være nødvendigt at søge professionel hjælp for at finde redskaber til både egen sorg og til at støtte børnene bedst muligt.
Hvis et barn i familien er alvorligt sygt, kan det påvirke hele søskendeflokken. De raske søskende kan føle sig glemt, skyldige over deres eget liv eller bange for, hvad der skal ske. De har brug for at blive set og hørt – ikke kun som søskende til den syge, men som børn med egne behov og følelser. Små pauser, hvor hverdagen får lov at føles mere normal, kan også gøre en stor forskel.
Terapi kan være en hjælp til at håndtere de svære følelser og finde en balance i en hverdag, hvor sygdom fylder meget.
Når rollerne vender – og livet kalder fra begge sider
Når vores forældre bliver gamle, sker der ofte et stille, men dybtfølt skifte i relationen. Vi, som engang blev båret og passet på, bliver nu dem, der skal bære og tage os af. Det er en bevægende og krævende overgang – fyldt med kærlighed, men også med ambivalens, ansvar og afmagt.
Mange voksne børn oplever at skulle være omsorgsgivere for deres aldrende forældre samtidig med, at de selv har børn, der har brug for dem. Det placerer én i den såkaldte sandwichgeneration – fanget mellem to omsorgsopgaver, midt i sit eget liv, som måske i forvejen er fyldt til kanten.
At stå midt i dette felt af forventning, ansvar og følelser kan være dybt sorgfuldt. Du skal støtte din gamle mor eller far i afskeden med livet og i den voksende sårbarhed, samtidig med at du selv forsøger at holde fast i hverdagen og skabe tryghed for dine børn – mens du selv mærker sorgen banke på.
Det er en kompleks og ofte ensom plads at stå. Du sørger over det, der forandres, det, der tabes, og måske det, der aldrig blev – samtidig med at du skal være stærk, nærværende og rummelig. Her kan det være en stor hjælp at få et rum, hvor din sorg, dine bekymringer og din egen rolle får lov at fylde.
Det kan være en stor støtte at tale med andre i samme situation eller søge professionel hjælp til at navigere i de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, som denne livsfase bringer.
Når du er den, der passer på alle andre – hvem passer så på dig?
Når man står som pårørende og ved, at man skal miste, kan man føle sig både overvældet, magtesløs og alene. Sorgen kan sætte ind længe før døden indtræffer, og det kan være svært at finde ro i alt det, der gør ondt.
Måske du som pårørende kæmper med at skulle være den stærke, men samtidig mærker et dybt behov for at åbne op, dele bekymringer og få talt med den, du skal miste.
Gennem sorgterapi kan du få støtte til at sætte ord på det svære – også over for den, der snart skal dø. Det kan være en lettelse at turde være sårbar og ærlig, så der skabes ægte nærvær i en tid, hvor det betyder allermest.
Du kan også få hjælp til at håndtere dine egne stærke følelser og finde vej gennem både praktiske og følelsesmæssige udfordringer.
Måske er du forælder til et barn, der skal miste en forælder eller søskende alt for tidligt og står i det svære med både din egen sorg og dit barns.
Måske mærker du, at der er et barn i familien, som træder i baggrunden, mens alt opmærksomhed naturligt samler sig om den, der er alvorligt syg. De kaldes skyggebørn og bærer ofte deres sorg stille og loyalt, men de har også brug for at blive set, hørt og støttet midt i alt det, der sker.
Søg støtte til at kunne være den støtte, der står ved siden af, når livet gør ondt og er svært. Du har også brug for omsorg og et sted at kunne lægge fra dig.
