Sorgens skikkelser
Sorgudløsende årsager
- Døden har taget én vi holder af og det kan føles som om, hele ens verden går i stykker. Det ubærlige savn kan være overvældende, og mange efterladte oplever at stå tilbage med en følelse af tomhed og afmagt.
- Omvæltning på baggrund af alvorlig sygdom, som drastisk forandre det menneske, du holder af fx. demens eller visse former for psykisk lidelser.
- At få et handicappet eller sygt barn, som begrænses af sine udfordringer og dermed ikke har mulighed for samme livsførelse, som de fleste mennesker.
- Ikke at kunne få børn selv efter mange forsøg eller hjælp fra nutidens teknologier, er for mange par dybt smertefuld og fyldt med skuffelse og frustration over de uopfyldte ønsker og drømme.
- Tabet af en livslang partner, hvor ens fundament forsvinder, vidnet til det levede liv er væk og man står tilbage alene og forladt.
- At være vidne til sine forældres aldring eller at miste dem til døden som voksen
- Overgange i livet i takt med livets naturlige forandringer, som når børnene flytter hjemmefra, eller forældre der bliver gamle og ikke længere kan klare sig selv.
- At miste sit kæledyr, kan være dybt følelsesladet, da vores dyr ofte udfylder en særlig plads i hverdagen og for nogen et tomrum, som ellers ville være der.


