Skilsmisseforældre

Er I ved at blive skilt eller er du skilsmisseforældre?

Det er ofte en følelsesmæssig meget udfordrende tid at stå midt i et brud til dét menneske, man en gang forelskede sig i og skulle erkende, at kærligheden ikke kunne bære. De fleste ønsker, at kunne at kunne være forstående og finde et mentalt overskud frem, i den proces, som venter i et brud. Men når man mærker at være gået i stykker indeni i mere eller mindre grad, kan det være uoverkommeligt.

Hvis I som forældre har besluttet, at jeres familie skal skilles, har I en forpligtigelse overfor de børn I har sat i verden. I skal minde jer selv om, at det ikke er børnenes valg, at der sker et brud i familien. Det er jer, der har et ansvar for at gøre jer umage med at beskytte børnene mod at blive “gidsler” i jeres beslutning. Det kan være en emotionel svær situation, hvad enten I er enige om bruddet eller ej.

Er du bekymret for, hvordan I skal få fortalt jeres børn, at I skal skilles eller hvordan I får etableret det bedste samarbejde ift. børn og anden familie ifm. jeres brud? 

Som forældre ønsker vi en god skilsmisse for at sikre børnenes trivsel og tryghed. For børnenes skyld handler det om, at I kan samarbejde respektfuldt, kommunikere åbent og prioritere børnenes behov frem for jeres egne konflikter.

Jeg vil meget gerne hjælpe jer med at opnå fornuftige løsninger, som både jeres børn og I kan fungere i, både under og efter skilsmissen.

Vær et skridt foran og ræk ud efter en upartisk tredje part, som kan være med til at skabe en balance i jeres kommunikation. Jeg vil gøre mig umage for at hjælpe jer.

Som en del af skilsmissefamilien kender du/I måske til:

  • At skulle fortælle jeres børn, at I skal skilles, hvordan gør I og hvad skal de vide?
  • At børnene mærker usikkerhed og frygt for fremtiden pga. ændringer i rutiner eller hvordan livet vil blive ift. tilpasning til nye hjem, skoler, eller forskellige regler hos hver forælder.
  • At være bekymret for, at jeres børn føler sig splittet mellem jer forældre og bekymrer sig om at skulle vælge side eller at de vil føle ansvar for jeres velbefindende, når I ikke er sammen.
  • At jeres børn tror, at skilsmissen er deres skyld, selvom det ikke er tilfældet.
  • At du/I får svært ved at håndtere børnenes stærke følelser over bruddet og de ændringer, det medfører.
  • At børnene giver udtryk for at føle sig glemt og ikke vigtige for jer mere.
  • At der opstår uenighed mellem de voksne om bl.a. opdragelse, som skaber spændinger og forvirring for børnene.
  • At du som forældre mærker, at du ”mister terræn” ift. dine egne børn og bliver ramt af en følelse af at være underkendt og ikke vigtig som forældre.
  • At føle jalousi over din ekspartners evt. nye kærlighedsforhold og have svært ved at adskille det fra relationen til jeres børn og din tidligere partner.

Der er ikke en opskrift på den perfekte skilsmisse, men der er hjælp at få

Der er ingen der har sagt, at en skilsmisse er nem og mange forældre oplever at have påført deres børn, deres livs krise. Det er et familiært knudepunkt.

At få hjælp til at gøre det bedst muligt for alle parter er en klog investering, som på lang sigt betaler sig resten af livet i forhold til familiesammenholdet.

Det er ingen skam at søge hjælp hertil, det er faktisk både klogt og uselvisk, fordi formålet er at få alle, særligt børnene som er uden indflydelse på situationen, bedst mulig igennem krisen.