Forældre til et ungt menneske

Er du forældre til et ungt menneske – den frigørende teenager

Mange forældre oplever en stor forandring, når deres barn går fra at være lille til at blive ung. Den unge begynder ofte at stræbe efter mere selvstændighed og frigørelse fra jer forældre og jeres holdninger. Samtidig kan usikkerhed om egen identitet fylde meget og i nogle tilfælde føles overvældende.

Dit unge menneske kan blive i tvivl om egne værdier og har behov for at afprøve forskellige scenarier for at finde sin vej og værdier i livet.

Den unges  relationer både i skole og i familien spiller ofte en afgørende rolle for hans eller hendes trivsel, selvværd og identitet og det kan påvirke dynamikken og stemningen i jeres familie.

At være forældre til et ungt og frigørende menneske, kalder typisk på, at I som forældre udviser ekstra forståelse og empati for den udvikling jeres barn gennemlever og for at livet som ung, kan være bøvlet og svært.

Som teenageforælder kender du måske til:

  • At finde en balance mellem at lytte, forstå og sætte grænser uden at skabe konflikter.
  • At håndtere teenagerens behov for frihed og selvbestemmelse, samtidig med at man som forældre ønsker at beskytte denne.
  • At tackle teenagerens svingende følelser og reaktioner, der kan være uforudsigelige.
  • At finde den rette balance mellem regler og frihed, så både forældre og teenager føler sig respekteret fx .  hvordan navigere udfordringer med skærmtid, sociale medier, online sikkerhed, alkoholdebut, sociale fællesskaber og tilvalg af venner og meget andet.
  • At støtte teenageren i sin skolegang uden at skabe pres eller overbebyrde ham/hende med “velmenende” råd.
  • At hjælpe teenageren med at finde sig selv og støtte i udforskningen af værdier og interesser samtidig med at I tackler egne bekymringer, frustrationer og mulig sorg over, at dit barn bliver mere uafhængigt.

Billedet er AI-genreret