Min faglige baggrund

Uddannelser

  • Sorgrådgiveruddannelse (Diplom) v/Professionshøjskolen Metropol Kbh. 2022-2023
  • Supervisionsuddannelse v/Inpraxis Helsingør 2021
  • Diplom i Familieterapi v/Professionshøjskolen Metropol Kbh. 2015-2017
  • Forældre gruppeleder De Utrolige År, Cardiff, Whales, UK 2015
  • Gruppelederuddannelse v/Inger Nordenheide & Gunnar Eide Kbh. 2014
  • Samtaleterapeutisk narrativ praksis v/Narrative Perspektiver Kbh. 2011-2012
  • Marte Meo Terapeut uddannelse v/Pernille Roug Næstved 2009-2011
  • Pædagogisk Massage v/ Århus 2009
  • Sanstimulation -og Motorik v/Conni Nissen 2006
  • Autoriseret Ergoterapeut, Næstved 1996-1999

Praktisk erfaring

2000-2005:

Ergoterapeut på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Jeg arbejdede dels med kroniske ældre patienter og efterfølgende med retspsykiatriske patienter i både åbent og lukket regi.

2005-2008:

Dagbehandlingsskole Møllehuset, Køge Kommune. Ansættelse som pædagogmedhjælper. Arbejdede med børn i alderen 6-12 år, fortrinsvis drenge med emotionel og udadreagerende adfærd. Stod bl.a. for sansemotorisk -og integrationsmæssig tilbud, som bestod i at give eleverne erfaringer med, hvordan de kunne regulere deres eget nervesystem ved hjælp af sansestimulationsmæssig påvirkning. Stor effekt på ikke-diagnosticerede energifyldte børn. Desuden relevant aktivitetstilrettelæggelse og udvikling af den enkeltes kompetencer med styrkelse af selvværd. Var desuden en del af undervisningsdelen i skoleregi 3 x ugentligt.

2008-2013:

Familiebehandling Elmehuset, Køge Kommune. Ansættelse som familiebehandler. Arbejdede fortrinsvis med familier med børn i alderen 0-6 år (førskolealderen) i intensiv dag -og døgnmæssig forebyggende indsats som alternativ til anbringelse. Havde udøvende funktion som familiebehandler, hvor jeg tilrettelagde familieøvelser for forældre i samspil med deres børn og guidede dem i de samspilsmæssige udfordrende arbejdspunkter de havde, for at udvikle deres forældrekompetencer. Her anvendtes bl.a. også Marte Meo metoden som understøttende metode i dialogen med forældrene. Var desuden ansat til at støtte forældre på døgn, samt varetog samværskonsulent opgaver mellem anbragte børn og deres biologiske forældre i primært støttet samvær.

2014-2019:

Familiebehandling Familieværkstedet, Ishøjgård, Ishøj Kommune. Ansættelse som familiekonsulent 0-18 års området. Arbejdede med alle sociale lag og problematikker i familiemæssige udfordringer med børn op til 18 år. Der anvendtes familieøvelser, Marte Meo terapi, samtaleterapi og arbejdet var både i familiernes eget hjem, samt på Familieværkstedet, hvor forældrene mødte op med deres børn.

2019- nu:

Familiebehandling Familiehuset, Ringsted Kommune. Ansættelse som familieterapeut med ansvar for tilrettelæggelse og udførelse af kvalificeret familiebehandling- og terapi ifm. udsatte og sårbare familiers udfordringer i familielivet. Har yderligere hovedansvar for at betjene den kommunale lovgivningsmæssige Åben Anonym Rådgivning, hvor forældre/unge kan henvende sig og få hurtig hjælp telefonisk eller via samtaler ved fremmøde. Tilbuddet retter sig mod meget forskellige problematikker ifm. familieliv og manglende trivsel hos det enkelte familiemedlem. Yderligere har jeg udvidet viden omkring sorgbearbejdning og reaktioner ift. at være i sorg, enten på baggrund af dødsfald i familien eller ved ventesorg, hvor alvorlig sygdom præger familiens eller den enkeltes funktionsniveau og mentale trivsel. Jeg arbejder derfor med mennesker i sorg og kender til vigtigheden af at tilbydes mulighed for at dele sin smerte og tanker for bl.a. også at forebygge kompliceret sorgudvikling. Jeg varetager desuden supervision af plejeforældre til anbragte børn, samt adhoc gruppetilbud.